Kort fortalt: Jeg hedder Gitte, er født i 1955, som nr. 4 i søskendeflokken. Der stod ingen steder skrevet, at jeg skulle have med får at gøre. Så jeg tog en omvej omkring pleje-omsorg.

I perioden efter min første mands død kom jeg i 1987 en del i fårestalden hos min nabo i Mariager. Det gav mig en særlig ro og bevisthed om noget eviggyldigt. Hvor ord var overflødige -

I 1997 fik min nuværende mand, Ove, arbejde i Thisted. Jeg havde lige sagt ja til tilbuddet om at overtage naboens får, når han ikke kunne mere - han var 86 år, så han regnede med at kunne klare det nogle år endnu...jeg var imidlertid blevet interesseret i den udfordring, det ville være at have får. Og landbrug - noget, jeg absolut intet kendte til.

Så Ove og jeg købte en gård i Thy. Og jeg stoppede med at have lønarbejde. At have ansvar for dyr i fangenskab og samtidig have arbejde er for mig to uforenelige størrelser. Jeg kan ikke være to steder. Og at fortælle en arbejdsplads, at jeg bliver hjemme f.eks. gr. et lam, der skal have sutteflaske hver 4. time - ja, det kan man jo ikke...

På vores gård var der en gammel traktor og diverse markredskaber. Og nogle gamle landbrugsbøger. Jeg købte 6 får af vores nabo i Mariager og begynde så med at drive gården- uden at have nogen som helst forstand på at pløje en mark, lave markplaner og regnskab. Men jeg lærte det hen ad vejen og fik respekt for hver en diciplin, der indeholdes i landbrug, i afsætning mv. Og i at have får i "fangenskab" - og søge at give dem en god tilværelse.

Af en eller anden grund kunne jeg intet opdrive om fårenes natur, deres psyke, deres egentlige behov i diverse landbrugslitteratur, så jeg tog en køkkenstol og satte mig ud i stalden og kiggede på fårene. Time efter time. Nat efter nat. Og kunne se, at de er lige så forskellige "personligheder" som mennesker. Dvs. de skulle til en vis grad behandles individuelt. Jeg lærte deres sprog så nogenlunde at kende.

Og jeg fik stor respekt for disse kloge dyr.

Mine holdninger:

Respekten for fårene, respekten for den jord, der hører til vores gård, fik mig til at tænke.

Et sted på jorden, der hører til gården, var det i nogle år intet, der kunne gro. Efter en del arbejde med årsagen til dette mystiske fænomen, fandt jeg ved en tilfældighed ud af, at en tidligere lejer af jorden, havde sprøjtet med for meget urkrudtsmiddel lige der. Jeg kunne også i starten se, at der næsten ingen spurve og andre fugle var i haven eller i marken. Og det undrede mig, at der ingen regnorme var i jorden.

Det gik op for mig, at en stor del af det danske landbrug blev drevet på måder, der for mig at se ikke var rimeligt over for hverken dyr eller landbrugsjorden.

Så økologi var et must.

Senere gik det op for mig, at en del af de økologiske landbrug i Danmark faktisk er så store, at jeg vil betegne dem som industri-landbrug. Og når det er levende væsener, ved jeg ikke rigtigt, om det er noget, jeg bryder mig om. Det kommer jo fuldstændig an på, hvilke holdninger, der ligger bagved.

Men meget ofte er jeg bange for, at baggrunden for de fleste prioriteringer hedder penge...

Det er så meget, der er anonymt i vores tid. Og så meget, hvor penge styrer handlinger mere end godt er. Det vil jeg gerne være med til at modvirke. 

Jeg bryder mig ikke om, at man behandler levende væsener som om de er ting - anonyme- sådan har jeg altid haft det - det var det drev mig til at yde mit bedste i forhold til de mennesker, der var i min varetægt, da jeg arbejdede som sygehjælper på hospitaler og plejehjem. Og det er det, der driver mig nu, hvor jeg har fårene.

Fra jeg var barn indtil vi selv flyttede til Thy og købte vores gården, er jeg kommet til Stenbjerg - det var mit fristed -mine forældre har sommerhus der - og som barn havde jeg faktisk hver sommer et dækkelam, jeg skulle give sutteflaske hos naboen...

Naboen til mine forældres sommerhus hed Karen, og hun holdt virkelig af sine dyr. Jeg kan huske, hvordan hun var ked af det, når hendes lam var blevet hentet af opkøberen....Og det var lammenes videre skæbne, som gik hende på...

Og det er faktisk lige nøjagtig derfor, jeg ikke vil være med til den slags. Mine dyr skal ikke hentes af en opkøber og fragtes rundt i det ganske land - og måske ende med at blive slagtet i udlandet.

Jeg kører derfor selv dyrene til slagteren, som bor ca. 25 min. kørsel fra mig.

Jeg ville dog allerhelst at dyrene blev slagtet hjemme på gården. Lovligt vel at mærke. Med dyrlægekontrol og godkendelse af Fødevareregion. Defor har jeg sammen med 2 andre udarbejdet et projekt om mobil slagtemulighed af får, lam, grise, heste mv. Det ligger nu i Økologisk Landsforenings regi og venter på, at der er nok interesse og kræfter til at få det banket i gang. Og det har snart ligget der længe...Det kræver et enormt overskud at få den slags stablet på benene - og der skal skaffes flere millioner kroner...Selv om transporten af mine dyr er ok, vil de kunne udsættes for stress i de sidste timer - bare fordi de er i uvante omgivelser.

Et andet landbrug -

For mig er det vigtig at udbygge dialogen mellem os, der vil en anden form for landbrug.

Jeg tror ikke, at det er rart for dyrene at være en del af kæmpe flokke. Vi nødt til at tage et medansvar for de produktionsforhold, der er i insustrielle dyrehold. En effektiv måde er at undlade at købe kød fra den form for dyrehold. Og så sideløbende arbejde politisk på at få forholdene ændret.

En anden form for landbrug er det, som Thy Lam praktiserer. Her er de levende væsener og deres behov i centrum. Det vil helt klart være dyrere i kroner og ører at handle her - men måske billigere på andre måder....